Lokalhistorisk

lydvandring i Nivå

Udskoling / historie / 2021

Alt ånder fred og ro i forstaden Nivå i Nordsjælland. Der er ingen tegn på, at her engang har udspillet sig store historiske dramaer: hemmelige aktioner under 2. verdenskrig, Danmarkshistoriens største kunstkup, opførelsen af en gigantisk krigsgalejhavn, og at Nivå har været en vigtig brik for kongers og dronningers eftermæle og stået i spidsen for et dansk industrieventyr. Og dog. For når man går rundt i den smukke og naturskønne gamle bydel, kan man se historien overalt, hvis man ved hvor man skal kigge. Med lydvandringen i Nivå, vækkes personerne og historierne til live og på 1,5 time kommer eleverne på en tur fra stenalderen til enevælden, den danske industrialisering og frem til nutiden. 

Kunde

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond 


OPGAVEN

Projektet er en egen idé, der er opstået ud fra to faktorer: 

Fredensborg Kommunes nye strategi for udvikling af Nivå og ønskeom mere sammenhængskraft i byen og coronapandemien, som skabte efterspørgsel på kulturelle oplevelser, som kunne nydes udendørs og på egen hånd eller i mindre grupper.  

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter projekter som beriger samfundets fællesskab, fortsatte udvikling og trivsel.

LØSNINGEN

Lydvandringen i Nivå er en gåtur på ca. 1,5 time med 9 stop undervejs. Den kan høres gratis fra elevernes egen telefon og et kort med ruten - og kildemateriale - ligger tilgængeligt online. Lydvandringen behandler Nivås lokalhistorie, og trækker samtidig tråde til den bredere Danmarkshistorie - bl.a. enevælden, industrialiseringen og 2. verdenskrig - og er derfor interessant også selvom man ikke bor i Nivå. Lydvandringen tager lytterne forbi Nivås ældste huse, forbi lergravene, Danmarks eneste bevarede Ringovn, ud til kysten og gennem rododendronhaven til Nivaagaards Malerisamling  - og undervejs  fortæller historikere historier om krigsplaner mod Sverige, Ole og Sidse fra 1700-tallet, oversejlinger af jøder under 2. verdenskrig, og meget meget andet. Omgivelserne får nyt liv og betydning, mens historierne fra fortiden udspiller sig foran én, og man går derfra med en dybere tilknytning til området. 

Den lokalhistoriske lydvandring i Nivå blev til i et samarbejde med Fredensborg Kommune samt en række lokalhistorikere.

Projektet blev støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. 

FLERE LYDVANDRINGER

Vi har lavet nogle forskellige lydvandringer. Du kan f.eks. også prøve

Bag Facaden i Frederiksstaden i KBH om Danmarks historie som kolonimagt og slavehandelsnation for Levende Menneskerettigheder eller vores Alternativ Byvandring Nørrebro for Mellemfolkeligt Samvirke