samarbejder

Vores kunder brænder for at dreje verden i den rigtige retning - og det hjælper vi dem med. Vores speciale er at forvandle vigtige budskaber til levende billeder, lyduniverser og medieoplevelser.


Vi udvikler store koncepter, men producerer også små hurtige produktioner på bestilling. Vi kan fungere som konsulenter på jeres projekt eller vi kan bidrage til fondssøgning på et nyt projekt. Vi åbner som oftest nye samarbejder med et uforpligtende møde, hvor vi sammen med kunden finder ud af, hvad behovet og opgaven er og hvordan vi vil kunne hjælpe med at løse den. 

Hos os er processen forskellig fra projekt til projekt og kunde til kunde. Vi indgår i et samarbejde med jer og skræddersyr processen og produktionerne efter jeres behov, stoffet og målgruppen. 


En vigtig del af processen er de møder, hvor kunden giver feedback på manuskriptet og senere har gennemsyn af produktionen. Vi slipper først produktionerne, når alle er tilfredse og glæder sig til at sende budskabet ud i verden.

DET SIGER VORES KUNDER OM OS

KASPER TONSBERG SCHLIE

Undervisningschef

DEO Undervisning

Samarbejdet om podcasten om EU’s historie har været fremragende. Sammen med Travers kunne vi kombinere vores fagnørderi med deres podcast-håndværk af øverste skuffe - og derved give landets elever en medrivende introduktion til EU-stoffet. Vi formidler mest på skrift, så lydfortællingen har været en tiltrængt og velproduceret udvidelse af vores undervisningsunivers, der har trukket mange tusinde elever ind på vores hjemmeside

SØREN BECH LAURSEN

Sekretariatsleder

Levende Menneskerettigheder

Travers er en værdifuld samarbejdspartner, som investerer sig helhjertet i de projekter, de engagerer sig i. Vi har haft fornøjelsen af flere gode samarbejder, og det er imponerende, hvordan de fra start til slut formår, at følge projekterne til dørs. Vi har særligt nydt godt af Travers’ evne til at udvikle og fundraise projekter, hvor de har en helt særlig kreativ og idérig måde at sparre og løfte projekter på. Det er meget inspirerende at være en del af den proces og det er også med til at løfte selve indholdet i projekterne. Deres naturlige nysgerrighed og kreative blik er en stor værdi for enhver virksomhed og organisation. 

Travers er også en stabil og tryg samarbejdspartner, som altid leverer i forhold til deadlines. Derfor bliver vi ved med at samarbejde med Travers.

CHRISTIAN RIISAGER-

SIMONSEN

Forskningspolitisk medarbejder

DTU Aqua

Det har virkelig været en fornøjelse at se, hvordan Travers er lykkedes med at formidle vores instituts tekniske og naturvidenskabelige forskning- og innovationsprojekter til nye målgrupper. Deres håndtering af vores medarbejdere såvel som vores emner er blevet håndteret med stor forståelse og dedikation, så alle har følt sig godt tilpas i processen, og er blevet glade for resultatet

 

Anmeldelse af podcasten "Mens vi venter på verden går under" i Folkeskolen